Styr på stress med indsigt i kultur og natur
Stress er et velkendt fænomen i de fleste virksomheder. Stress kan ramme alle. Uanset om stress er privat- eller arbejdsrelateret koster det arbejdspladsen og arbejdslivet, når en medarbejder bliver ramt af stress. Stress er en af de hyppigste årsag til sygefravær i Danmark. Stress skal anerkendes og kan forebygges – fra toppen af virksomheden til det kollegiale samarbejde og af daglig ledelsespraksis.
Rettidigt fokus på stress
Et helhedsorienteret stressberedskab indebærer, at alle aktører bruger samme sprog og samme værktøjskasse. Det giver en lethed og en tydelighed for den enkelte medarbejder og en tryghed for leder i forhold til at forebygge og handle.
De fleste ledere anerkender ansvaret for at spotte og tilbyde hjælp, men langt færre ledere føler sig klædt på til at gribe ind – og til at forebygge. Derfor er en indsat hvor medarbejdere og ledere i fællesskab udvikler arbejdspladsens stressberedskab, afgørende for at skabe en tryghed i at handle og gribe ind.
Opskrift: kultur, struktur og natur
Vi supplerer den vigtige forståelse af, hvad stress opstår af i netop vores arbejdskultur, strukturer og samarbejde med indsigt i vores forskellige natur, ved brug af personlighedsanalyser. Det styrker arbejdsfællesskabet, giver den enkelte en oplevelse af at blive anerkendt og det styrker leder i at forebygge og gribe ind overfor stress.
…igennem forløbet er det gået op for mig, hvordan min natur influerer de opgaver og vilkår, som jeg møder i min hverdag – og dermed strategier til fremadrettet bedre at forebygge og håndtere stress, Maria Lysgaard Sejtved, projektleder, Kjær Architecture
Medarbejder og leder opnår indsigt i såvel egen natur som i arbejdskultur, der dermed kan danne grundlag for aftaler og nye sunde vaner.
“Jeg har som leder fået en helt ny forståelse af stress og min rolle som leder og ansvarlig for kultur og arbejdsmiljø – i forhold til at forebygge og gribe ind over for stress. BIG5 forløbet har gjort en kæmpe forskel for mig og for medarbejderne,” Henrik Kjær Christiansen, CEO og ejer, Kjær Architecture
Andre siger
“I virkeligheden vil jeg sige, at vi på det forholdsvis korte forløb på en måned, har nået et helt års teamudvikling. Jeg vil klart anbefale Sisse og Lifewise. Det er ikke blot en investering i stressforebyggelse, men i et teamsamarbejde,” Nicoline Klos Glasdam, ressourcepædagog, Væksthuset
“Som leder er det utrolig vigtigt at agere i rette tid i forhold til at håndtere stress og pres hos personalet. Og processen med Sisse har været yderst givende. Der er arbejdet med trivsel, teamsamarbejde og kerneopgave, og ledelsen har deltaget aktivt undervejs. Forløbet har været med til at reducere sygefravær (til nærmest intet), øge fokus på kerneopgaven og trivslen, samt kvalificere dialogen,” Birgitte Friis, leder, Væksthuset, Solrød Kommune
“Lifewise lederuddannelse, Forebyg og spot stress, er et rigtig godt kursus, der kommer godt omkring emnet stress og ledelse. Sisse er en god underviser og formidler – god til at stille skarpt, når der er nogle, der taler udenom/glider af på emnet. Lifewise Onlineværktøj er fint og støtter godt op omkring undervisningen. Og det er rigtig fint, at der er et værktøj, sådan, at der er noget at gå tilbage til efter undervisningen. Hertil er medarbejderværktøjet også rigtig fint, og giver ideer til at forebygge og afhjælpe, hvis det er ved at gå galt. Det betyder, at vi kan gå ud og skabe en forandring allerede dagen efter,” Mette Skibstrup Eriksen, Senior Manager, Global Product Safety & Global EHS
”Alle kurser – uden undtagelse – er kun effektive, hvis man bruger det med det samme. Det er heldigvis sjældent, at vi har stresstilfælde, og derfor kommer det ikke ned under neglene på mig. Med et e-læringsværktøj skal jeg bare huske et link og et password, så er jeg på. Udgifterne er forsvindende små, i forhold til at en medarbejder er væk i måske et halvt år. Kan vi undgå bare et tilfælde af stress, er det fantastisk. Jeg ser derfor værktøjet som en form for forsikring, som kræver en lille indsats fra medarbejdere og ledere,” Henrik Rachnagel Olesen, senior manager og afdelingschef, MAN Energy