Udvikling af projektledelse – sammen og hver for sig

Case: Ledelsesudvikling for projektledere
Virksomhed: Christensen & Co Arkitekter


Projektledere skal formidle, mediere, konflikthåndtere, lede, strukturere og organisere – kort sagt en kompleks opgave, hvor det personlige lederskab er afgørende for at lykkes.

“Det gik op for mig, at det er en kæmpe styrke at kende sin svaghed. Bedste uddannelsesforløb vi har deltaget i til dato,” Kenneth Helmer, projektleder, CCO Arkitekter

Udvikling af og fokus på projekt-ledelsesopgaven er derfor afgørende for kvalitet, kundetilfredshed og virksomhedens succes – og selvfølgelig også for projektleders trivsel, kreativitet, fastholdelse og rekruttering.

Tilbyd derfor dine projektledere personlig udvikling, redskaber til ledelsesopgaven, sparring og selvindsigt; enkeltvis og i projektlederteamet – med afsæt i jeres DNA.

Vi støtter vores projektledere med BIG5 personlighedstest, individuelle samtaleforløb og fælles workshops med fokus på forskelle og kompetencer. Forløbet har styrket relationer og samarbejde på tværs af projektlederne, og åbnet for indbyrdes sparring og spejling, Vibeke L. Lindblad, CEO, CCO Arkitekter

Et forløb om natur, forskelle, styrker og svagheder

BIG5 er en af markedets førende personlighedstræktest. Til udvikling af ledelse og samarbejde er BIG5 et godt redskab til at opnå selvindsigt, forståelse af og tilgang til ledelsesopgaven.

“Det har været lærerigt at lave BIG5 med dig – og særligt at vi, projektledere, har gjort det i fællesskab, har gjort det brugbart for os 1:1”, Trine Ivarsen, projektleder, CCO Arkitekter

Vi har øget tilliden og arbejdsglæden

Et BIG5 forløb styrker ledelse, samarbejde og udvikling af både projektleder såvel som samarbejdet i organisationen og mellem projektledere.

“Hos Christensen og Co har vi øget tilliden i projektledergruppen og arbejdsglæden hos den enkelte. Det er en vigtig indsats i en tid, hvor projektledere ofte balancerer i rollen som spillende træner,” Vibeke L. Lindblad, CEO, CCO Arkitekter